MAKER

Det har altid været en drift at skabe ting. Over et liv kommer det til udtryk på mange forskellige måder. Tiden på Seminariet for Kunst og Håndværk gav mig en grundlæggende indsigt i at designe og producere objekter.

I 2019 blev jeg introduceret til The O´Town Garage ( http://www.theotowngarage.com ) der stadig er Odenses eneste Makerspace for alle. Selvom det meste af den tid jeg har brugt her er gået med at indrette og drive faciliteten har jeg også fået kreeret en del interiør produkter.

Når jeg designer et produkt er det oftest for at løse et konkret behov mit eller kærestens hjem.

Tit med det ekstra lag at tingene bliver lavet af genbrugsmaterialer.

GENBORDET

Sofabord til en meget speciel dråbeformet sofa. Understellet er lavet af palletræ og bordpladen af massive gulvbræder af bøg der har fået fræset tværgående "låse"-lister af ahorn.